Bogen udkom på dansk i 1930 og er skrevet som en advarsel til de vesteuropæiske landes regeringer mod Sovjetrusland.
Forfatteren var tidligere belgisk konsul Rusland og havde boet i over tredive år i Rusland heraf 9 år under sovjetregimet. I 1926 slap han ud af Rusland efter at have været fængslet nogle måneder.
Som medlem af Nansen kommisionen var Joseph Douillet befuldmægtiget for Sydøstrusland og med sit kendskab til russisk sprog og kultur havde han en god kontakt til de almindelige russere.
Det er jo helt klart af Joseph Douillet ikke noget tilovers for det kommunistiske regime, han fortæller gennem bogen om utallige overgreb, vilkårlige fængslinger, mishandling og henrettelser. For at styrke troværdigheden af beretningerne, oplyser han flere om navngivende udlændinge eller russeres adresser, som er kommet til vesteuropa, der kan bekræfte hans fortælling.
Der kom en del udenlandske delegationer til Rusland for at undersøge forholdene og Joseph Douillet kan fortælle hvordan der bliver passet godt på at de kun får de fabrikker, landbrug og fængsler m.m. at se hvor forholdene er i orden. Eller rene skuespil hvor udvalgte kommunistiske arbejdere stiller op viser hvor godt det går.
Som det er bekendt var planen at kommunismen skulle udbredes til hele verden, og dertil var oprettet organisationen "Komitern" officielt uden forbindelse til Sovjet, men i realiteten styret og med massiv økonomisk støtte fra Sovjetrusland. Joseph Douillet beretter om at der endda er en særlig skat til "Komitern" og Verdensrevolutionen som opkræves med stor nidkærhed blandt russerne.
Så beretningen er farvet, men mange senere fortællinger har berettet om det samme rædselsregime, igangsat af Lenin og dygtigt vidreført af Stalin.
