Og verden skælvede

Og verden skælvede, af Ayn Rand.

Det er en halvgammel bog fra 1957, som Saxo Bank har genudgivet på dansk, og som banken fremsender til dem som måtte være intereseret, ganske kvit og frit

.

Handlingen foregår en tid, hvor socialismen har overtaget det meste af verden. I USA, hvor romanen foregår, er de sidste kapitalister ved at opgive.

De fleste industri- og forretningsmænd har tilsluttet sig systemets tilskuds- og fordelingsprogrammer, oprettet karteller  og brancheforeninger for at opnå fordele, for netop deres virksomhen eller brance. Det hele selvfølgelig styret af burokrater og pampere, der dygtigt sikrer sig selv, en stor del af kagen.

Blandt de frihedselskende kapitalister er Hank Readen, en mand der har arbejdet sig op fra bunden og skabt et stort stålværk. Readen har opfundet en ny metallegering som er meget stærkere og billigere end konkurrenternes.

En anden er Dagny Taggart. Barnebarn af Nathan Taggart, pioner indenfor jernbanebygning og grundlægger af Taggart Transcontinental, et stort jernbaneselskab. Dagny Taggart er underdirektør i den afdeling af jernbaneselskabet, som står for driften og sikrer at togene kører til tiden. Henden bror James Taggart, er koncerndirektør i firmaet og er en person med en temmelig anløben moral. I modsætning til Dagny som er arbejdsom og ordholdende.

En tredje er John Galt. En mystisk person, hvis navn bliver nævnt, når nogen stiller spørgsmål om, hvad det er der foregår og hvorfor det hele går skævt.

Et af bogens budskaber er at mennesket, det enkelte individ, har pligt til at være egoistisk. Kun tænke på egne interesser. Det er nærmest umoralsk at beskæftige sig med andre hvis de ikke kan tilfredsstille et behov hos én selv. Det bliver blandt andet udtrykt gennem en besynderlig kærlighedsaffære mellem Hank Readen og Dagny Taggert. Hank Readen er gift med en kvinde som han ikke elsker og som heller ikke elsker ham. Ægteskabet er bare noget som giver en social status. Hank Readen er stort set kun interesseret i at drive sin virksomhed. Det er slående at familiemæssige relationer ikke betyder noget for Dagny Taggert eller Hank Readen, og gennem hele bogens næsten 1200 sider er et fænomen som "børn" kun nævnt en enkelt gang!

Den indtægt som et menneske skaber gennem arbejde og tænkning, skal individet have fuld ejendomsret over. Skat til samfundet kan kun betales frivilligt. Den værdi som skabes er ikke samfundets, men det enkelte individs fortjeneste. Det er et andet budskab i bogen, som gentages igen og igen. 

Myndighedspersoner omtales som gangstere og banditter, og der er jo klart at sådanne betaler man jo ikke frivilligt, det er kun under tvang. Det er da også ganske forfærdenlig som landet administreres. Det kan bedst beskrives som den allerværste sydamerikanske bananrepublik gange 10. Ingen retssikkerhed, administrationen helt tilfældig og uretfærdig.

Ideen om at det enkelte menneske selv er herre over egen succes og fortjenester, lyder jo umiddelbar rigtig. Det er jo først og fremmest egen indsats som skaber den.

Men at samfundet slet ikke skulle have del deri, er jo ligeså indlysende forkert.

Forestiller man sig den gode Hank Readen, født i et slumkvarter i Indien. Skolegangen blev minimal, gennem barndommen måtte Hank bruge det meste af tiden på at skaffe mad til sig selv og familien. Som femtenårig lykkedes det den arbejdsomme og stræbsomme Hank at skaffe sig arbejde i det lokale stenbrud, den eneste arbejdsplads i området. Gennem flid og hårdt arbejde lykkedes det Hank at spare en mindre formue sammen. Som femogtyveårig kunne han rejse væk fra slummen og komme til at erhverve sig lærdom. Allerede da Hank er først i trediverne er han uddannet ingeniør, og fremtiden tegner lyst. Desværre er fortiden i stenbruddet ved at indhente Hank, Gennem de mange års arbejde i fint slibestøv uden nogen form for sikkerhedsudstyr, har han fået lungerne ødelagt. Landets sundhedsvæsen er noget mangeltfuldt, for en som Hank der ikke har haft råd til at tegne en sygesikring. Efter en lang og smertefuld sygdomsperiode, dør Hank som otteogtrediveårig.

Forbandet upraktisk sted at lade sig føden, vil Rand sikkert mene. Men det kunne han jo bare have ladet være med.

John Gail, den mystiske person som først viser sig i den sidste del af bogen, har oprettet et anarkistisk fristed i en afsidesliggende dal i Rocky Mountains. Han overtaler virksomhedsejere, som er fustrerede og trætte af det socialistiske regimente, til at opgive deres virksomheder og rejse til dalen. Det skal hjælpe til med at fremtvinge socialiststatens sammenbrud, at fjerne de dygtigste ledere fra virksomhederne. Det sker da også planmæssigt, omend dræbende langsomt, gennem bogens knap 1200 sider.

Til sidst står hele landet i flammer. Folket brænder staten af i vildskab. Anarkisterne sidder forventningsfulde og venter på at udbrede friheden.

Det er en lang bog, for lang efter min mening. Der er for mange gentagelser af budskabet. Bogen vil giver en mareridtsagtig beskrivelse af en dysfunktionel socialstat, men det ender med at blive et mareridt at komme igennem bogen. Ingen af personerne er sympatiske, de mangler menneskelighed. Alle de socialistiske leder er groteske karikaturer, som er plat umulige og nærmest også arbejder på det hurtigst mulige sammenbrud.

Vort mismods vinter

Vort mismods vinter, af John Steinbeck.

Ethan Hawley er ansat i en i en gammel købmandsforretning som har været i familiens eje. Nu ejes forretningen af en italiensk indvandrer som har arbejdet sig op fra gadehandler og i øvrigt er kommet illegalt til USA. Han bor i en mindre havneby, hvor udviklingen er gået lidt istå, sammen med sin kone og deres to børn.

Det ærgre Ethan, at han ikke ejer forretningen og at familien ikke længere er så rig og magtfuld som førhen. Der var engang hvor forfædrene ejede egne skibe og hele gader i byen. Han mistænker byens andre magtfulde mænd for at have lokket hans far ud i nogle risikable investeringer mens han selv kæmpede på europas slagmarker.

Imens passer Ethan butikken godt. Han er arbejdsom, hæderlig og vellidt af kunderne. Den italienske ejer  Mr. Marullo, kalder ham “lille ven” og “en god dreng” men er lidt skeptisk over at nogen kan være så hæderlig og ærlig.

Men Ethan arbejder på en plan, der kan genskabe familiens rigdom og status. I krigen har han lært at han kan handle samvittighedsløst og brutalt på kommando. Hvis han, for en kort periode kan være lige så hensynsløs og kriminel som resten af byens magtfulde mænd, vil han kunne gøre familien rig igen. Derefter vil han selvfølgelig igen være hæderlig og respektabel. Ifølge Ethan er al rigdom grundlagt på kriminel og hensynsløst udbytning. Byens og Ethans families rigdom er grundlagt ved kapervirksomhed.

Ethan planlægger at røve banken så han kan få noget startkapital. Arbejdsgiveren Marullo, stikker han til myndighederne, så han bliver tvunget til at forlade landet, og forhåbentlig sælge butikken billigt.

En barndomskammerat, der også er søn af en af de gamle velhavende familier i byen, men nu kun ejer familiens forfaldende landsted og er dybt alkoholiseret, låner han 1000 dollars til et afvænningsophold på en klinik. De ved dog begge at at pengene vil blive brugt til at købe kassevis whiskey for, og at det vil være det afgørende puf så vennen dør af druk. Barndomsvennen testamentere familiens landsted til Ethan som tak. Det er et værdifuldt jordstykke, det eneste sted hvor byen kan få anlagt en flyveplads og de magtfulde mænd i byen har længe været ude efter ejendommen.

Bankrøveriet bliver forpurret i sidste øjeblik, da en agent fra FBI træder ind i butikken. FBI har arresteret Marullo og Marullo har overtalt FBI agenten til at overbringe et dokument, hvori Marullo forærer butikken til Ethan, ved at fortælle agenten at han aldrig har mødt et bedre og mere hæderligt menneske, end Ethan.

Ethan ser sig selv som et godt og hæderligt menneske. tilfreds med den tilværelse han har. Det er konen og børnenes forventninger om velstand og status, der gør at han er nødt til. i hvert fald for en tid, at handle lige så skruppelløst og uhæderligt som resten af byens rige mænd.

Bogen slutter uklart. Ethan er på vej i havet for krysteragtigt at begå selvmord, og slippe for at stå til regnskab for sine uhæderlige handlinger og overlade skammen til familien, men på vej i vandet opdager han en talisman som datteren har puttet i hans lomme og måske kommer han på bedre tanker.

Du skal elske din næste

Du skal elske din næste af Erich Maria Remarque
Ludwig Kern, en ung tysk student af halv jødisk afstamning, (som man gik meget op i dengang midt i 1930erne), bliver sammen med Joseph Steiner og mange andre tyske flygtninge arresteret midt om natten af østrigsk politi på deres pensionat i Wien.
Det er første gang Kern bliver taget og han bliver hjulpet af Steiner og andre som har prøvet det mange gange før. Straffen til Kern for ulovlig indrejse i Østrig er 14 dages fængsel og udvisning til Tjekkoslovakiet. Det bliver starten på mange ture over grænsen. Først mellem Tjekkoslovakiet og Østrig, siden mellem Østrig og Sweits og tilsidst mellem Sweits og Frankrig. Alle steder er flygtningene uønskede.

I Prag møder Kern, Ruth, som ligeledes på grund af sin jødiske afstamning har måttet forlade Tyskland og sit studie, og de bliver forelskede. Hun er dog lidt bedre stillet, da hun har et tysk pas som ikke er udløbet endnu. Så hun kan rejse legalt til Østrig, men derfra må de fortsætte den illegale tur sammen.
Steiner klarer den illegale tilværelse godt. Han lærer bl.a. at spille kort af en falskspiller. På den måde skaffer han penge til et falsk pas, ved at snyde nogle korthajer.
Mange steder møder flygtningene gode mennesker blandt politi, toldere, dommere, læger og også almindelige mennesker som hjælper dem på vej, men der er også farlige bekendtskaber endog blandt egen som bestjæler og bedrager dem.

Da Ruth og Kern omsider når til Paris, får de en lidt lettere tilværelse. Her er jagten på de illegale flygtninge ikke så intens, men tilsidst bliver Kern alligevel taget, sat i fængsel nogle måneder og dømt til udvisning.
Steiner får i Paris at vide at hans kone, som stadig er i Tyskland, er alvorlig syg og kun har kort tid tilbage at leve i.  Det får ham til straks tage tilbage til Tyskland for at se sin kone en sidste gang, selvom at det vil være yderst farligt. Han er flygtet fra en koncentrationslejer hvor han var indsat for sin politiske virksomhed.
Steiner når frem til hospitalet i tide til at tage afsked med sin kone, men en sygeplejerske underetter myndighederne om at han er dukket op og han bliver arresteret. Da han bliver ført bort fra hospitalet lykkedes det han at overmande gestapomanden og styrte dem begge ud af et vindue og i døden.
Da nyheden om Steiners død når Paris, sørger nogle af de øvrige flygtninge for at Ruth og Kern får plads på et skib til Mexico for Steiners efterladte opsparing. Mexico har indvilliget i at aftage nogle hundrede af Frankrigs flygtninge på betingelse af at de selv betaler for skibsoverfarten.

Det er en barsk bog, som beskriver de umenneskelige forhold for flygtningene i Europa før anden verdenskrig. Mange af flygtningene bukker under, giver op og begår selvmord eller bliver slidt ned og dør af sygdom undervejs.
Forholdene for flygtninge er da heldigvis blevet meget forbedrede i dag, ihvertfald i Europa. Der er dog stadig alt for mange som må flygte fra krige og elendighed og der er ikke noget som tyder på at det bliver ændret foreløbeligt desværre.

Som en ekstra gevinst, fandt jeg et af de flotteste bogmærker i bogen, som jeg har set. Det er fra en boghandel i Svendborg.

Sandheden om Moskva

Sandheden om Moskva af Joseph Douillet
Bogen udkom på dansk i 1930 og er skrevet som en advarsel til de vesteuropæiske landes regeringer mod Sovjetrusland.
Forfatteren var tidligere belgisk konsul Rusland og havde boet i over tredive år i Rusland heraf 9 år under sovjetregimet. I 1926 slap han ud af Rusland efter at have været fængslet nogle måneder.
Som medlem af Nansen kommisionen var Joseph Douillet befuldmægtiget for Sydøstrusland og med sit kendskab til russisk sprog og kultur havde han en god kontakt til de almindelige russere.
Det er jo helt klart af Joseph Douillet ikke noget tilovers for det kommunistiske regime, han fortæller gennem bogen om utallige overgreb, vilkårlige fængslinger, mishandling og henrettelser. For at styrke troværdigheden af beretningerne, oplyser han flere om navngivende udlændinge eller russeres adresser, som er kommet til vesteuropa, der kan bekræfte hans fortælling.
Der kom en del udenlandske delegationer til Rusland for at undersøge forholdene og Joseph Douillet kan fortælle hvordan der bliver passet godt på at de kun får de fabrikker, landbrug og fængsler m.m. at se hvor forholdene er i orden. Eller rene skuespil hvor udvalgte kommunistiske arbejdere stiller op viser hvor godt det går.
Som det er bekendt var planen at kommunismen skulle udbredes til hele verden, og dertil var oprettet organisationen "Komitern" officielt uden forbindelse til Sovjet, men i realiteten styret og med massiv økonomisk støtte fra Sovjetrusland. Joseph Douillet beretter om at der endda er en særlig skat til "Komitern" og Verdensrevolutionen som opkræves med stor nidkærhed blandt russerne.
Så beretningen er farvet, men mange senere fortællinger har berettet om det samme rædselsregime, igangsat af Lenin og dygtigt vidreført af Stalin.

Exlibris

Nogle gange kan man være så heldig at finde et exlibris - bogejermærke - indsat på indersiden af et bogbind. Selvom at det sjældent bruges i dag. Exlibriset kendes fra omkring år 1500 og efter at have været gået lidt i glemmebogen blev det atter udbredt sidst i det nittende århundrede og der kom også samlere af exlibris. I Danmark blev starten til Dansk Exlibris Selskab stiftet i 1941. Mange exlibris er små kunstværker fremstillet af anerkendte kunstnere og bogillustratorer. Jeg har fundet nogle stykker i antikvariates bogbeholdning som kan ses her:

 

I Frederikshavn findes en af verdens største samlinger af exlibris på Frederikshavns Kunstmuseum & Exlibrissamling. Her er omkring 500.000 stk. og ca. 6.000 stk kan ses online på http://art-exlibris.net/

Nye bøger - nye glæder. Bogmærker 3

Fra min kasse med bogmærker fundet i bøger som har været igennem antikvariatet, har jeg udvalgt et par gamle boghandlerreklamer. Den første er udgivet af Dansk Bogtjeneste, Boghandlernes Fællespropaganda i efteråret 1957. Den indeholder en liste på 337 skønlitterære bogtitler og nogle gode slogans, foreksempel; "Børn og bøger hører sammen" og "Det blir et læseår i år". Det første er jeg nu ikke rigtig tryg ved, jeg bliver altid lidt nervøs hvis der kommer børn ind i bogstalden.
Den næste er et lille hefte fra Politikens Forlag, med "100 populære håndbøger & 17 kort" udgivet 1955-56.
På sidste billede er et lånekort fra Svendborg by og amts bibliotek, udstedt til Hr. Skoleelev Kurt Rasmussen. Kortet er stemplet 1962-1963-1964 og er ikke særlig slidt, så Hr. Rasmussen har vist ikke været nogen flittig låner.
Næste er et traditionelt bogmærke, med en forfatter biografi. Det er en type bogmærker som Lademann fremstillede til deres serier af klassiske fortællinger. Denne er i serien Humor fra hele verden. Når jeg finder bogmærkerne i bogen hvor de hører til oprindeligt, så får de selvfølgelig lov til at blive liggende.
Det sidste bogmærke er helt nyt. Det er udgivet af PAF. Provinsantikvarboghandlerforeningen, i anledningen af Antikvarisk Bogfest 2012 og følger i med alle bogpakker fra Skrold Antikvariat så længe lager haves. Og selvfølgelig også fra mine kollegaer vil jeg tro. Bogmærket giver 50% rabat på entréen til Bogfesten (Som kun koster 20 kr).

Mennesker og bøger

Mennesker og bøger er titlen på en bog udgivet af antikvarboghandlerforeningen i anledning af foreningens 25 års jubilæum 1945. 46 skribenter om bogens betydning i vor tilværelse er undertitlen, og det er der kommet omkring 50 meget forskellige bidrag ud af. Nogle ganske interesante og sjove, andre højtravende og ligegyldige. Af forfattere som mange nok stadig er bekendt med kan nævnes: Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Hans Kirk, Tove Ditlevsen, Thit Jensen og Jacob Paludan.
Man skal nok være mere end almindelig interesseret i bøger og antikvarboghandel, for at finde bogen spændende, men man får et godt indtryk af bogens betydning gennem tiden.
Jeg har scannet Thit Jensens bidrag, som jeg synes har en god point. Det jo er ganske rart at tænke på at det vigtigste ved en bog er indholdet og ikke formen. Som udviklingen går, er den papirbaserede bog ved at være fortid. Det er svært at sige hvor hurtigt det går, men jeg tvivler på at der bliver udgiver bøger på papir om 20-25 år.