Bogmærker II

Et af de bedste fund som jeg har gjort i gamle bøger er en første udgave at "Kjøbenhavnske Danske Post Tidender" der kom på gaden den 3. Januarii 1749 og som er det direkte ophav til Berlingske Tidende.
I 1748 overtog Bogtrykkeren Ernst Heinrich Berling privillegiet til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og Lærde dertil hørende Notifikationer". Det blev begyndelsen til den første regelmæssige avisudgivelse i Danmark. Det første år udkom avisen to gange ugentlig. Det første nummer af avisen var på 8 sider og formatet er 11 x 18 cm.

Bogmærker af mere normalt tilsnit

Arvingerne

Arvingerne af Chris Larsgaard
Et lille lidt suspekt firma, arbejder med at opspore arvinger til rige dødsbo, hvor der ikke umiddelbart er arvinger. Firmaet, som ejes af de to partnere Alexandra Moreno og Nick Merchant, er ved hjælp af bestikkelse kommet på sporet af en kæmpe formue på 22 milioner dollars, hvor der ikke er nogen arvinger. Pengene tilhørte en gammel mand, som det viser sig har haft vidnebeskyttelse med hjælp fra FBI.
Formuen stammer fra Anden Verdenskrig og der er mange skruppelløse personer som også er ude efter pengene. Det bliver pludseligt meget hedt for de to arvingejægere, som får travlt med at finde ud af hvem der står bag og hvordan de redder livet. Det er en god gedin spændingsroman.
Bogen er udgivet i 2001 og er forfatterens debutbog. Forfatteren har selv arbejdet i som arvingejæger i otte år. På bogen smudsomslag står at han er i fuld gang med den næste bog, men den er ikke kommet endnu, så han har nok fået fat i en stor arv...

Bogmærker

Det er desværre ved at være uhyggeligt længe siden forrige indlæg her på bloggen.
Der er ikke fordi at jeg ikke har fået læst nogle bøger, det har jeg i massevis, men hvergang jeg har fået taget tilløb til at skrive lidt om det og skannet forsiden ind, har der været travlt med mere presserende opgaver, og så er jeg bare gået igang med at læse den næste bog. Her i det nye år har jeg læst 6 Agathe Christie krimier, og det er som regel altid god og afslappende underholdning.
Derudover har jeg ikke fået læst noget som er værd at skrive om, så jeg vil følge en opfordring fra Linse Daugaard Bogstavsamleren , om at lave et indlæg med diverse bogmærker som jeg har samlet sammen i tidens løb

Først en række udstandsede bogmærker fra forskellige boghandlere, jeg har ingen ide om hvor gamle de er, men telefon-nummerne er to-fire cifferede.

Herefter nogle reklamer fra forlag.

Flere reklamer for bøger.

Brev til Herr Statsminister N. Neergaard etc. etc. etc.

En tipskupon der er ældre end Linse Daugaards. Jeg er ret sikke på at jeg har en liggende fra 50erne, med den er i en anden kasse.

Endeligt mit eget Bogmærke. Finder du sådan et ved du at det kommer fra en bog, som har været i nærheden af en, som har købt bøger i Skrold Antikvariat

.

Først elske - siden dø

Først elske - siden dø af Erich Maria Remarque
Ernst Graeber har omsider, efter to års venten, fået orlov. Han har deltaget i krigen fra begyndelsen, først i Frankrig, siden Nordafrika og nu venter han på at komme hjem til sine forældre fra Rusland, hvor tyskerne er i gang med en strategisk tilbagetrækning for at lave en frontforkortning, mens de venter på det hemmelige våben der skal vinde krigen.
Hjemme i Tyskland, finder Graeber forældrenes hus udbombet ligesom store dele af resten af byen. Graeber forsøger at skaffe oplysninger om forældrenes skæbne. Han besøger opsamlingssteder for hjemløse, hospitaler, kirkegårde og lighuse samt opsøger forældrenes venner. Derved kommer han i kontakt med en kvinde, han har kendt som barn, hvis far er fængslet og sendt i koncentrationslejr på grund af manglende begejstring for Det Tredje Rige. De bliver forelskede og gift i en fart, for som Graeber siger så får hustruen til en soldat ved fronten 200 mark om måneden. Det drejer sig om at overleve og tilpasse sig systemet, men med menneskeligheden i behold. Der er masser af dumme svin som snyder, stjæler og angiver andre.
Graeber opsøger også en af sine gamle lærere fra gymnasiet for at søge vejledning:

 "De ved godt, hvad jeg mener. De underviste os i religion. I hvor høj grad bliver jeg medskyldig, når jeg ved, at krigen ikke blot er tabt, men også at vi må tabe den, for at slaveri og mord, koncentrationslejre, SS og SD, massehenrettelser og umenneskelighed kan ophøre, - når jeg ved alt om det og om to uger igen må tage til fronten for at kæmpe videre for det?"
Pohlmanns ansigt var pludseligt gråt og udslukt. Kun øjene havde endnu farve, en mærkelig klar, blå farve. De fik Graeber til at tænke på øjne, som han allerede en gang havde set et eller andet sted. Men han viste ikke mere hvor. "Er De nødt til at tage til fronten igen?" spurgte Pohlmann lidt efter.
"Jeg kan nægte det. Så bliver jeg hængt eller skudt. Jeg kan ikke desertere. Så ville de temmelig sikkert få fat i mig efter kort tid; på det punkt kan man stole på organisationeen og angiverne. Hvor skulle jeg også skjule mig? Enhver, der gav mig husly, ville selv være i dødsfare. Desuden ville de hævne sig på min familie. I bedste fald ville de blive sendt i koncentrationslejr. og dér ville de dø. Og hvad ellers? Rejse tilbage til fronten og ikke kæmpe? Det ville være selvmord."

Ovennævnte citat viser meget godt bogens tema: Hvordan man overlever i et forbryderisk totalitært system, uden at være medskylddig.
Jeg har efterhånden læst alle Remarques bøger, og det er bestemt en forfatter jeg vil anbefale at læse. Bøgerne handler om almindelige mennesker der klarer sig igennem omvæltninger og svære tider, med stor medmenneskelighed og hjælpsomhed, håb og optimisme selv når det er håbløst og fortvivlende. Det er realisme og ikke pladderromantik, dog er det nok ikke over 50% af hovedpersonerne der overlever bogen.

Her er link til billeder af min Remarque samling

Bog med et andet liv

Der findes mange gamle bøger som er for pæne og dekorative til at kassere selvom at indholdet ikke er tidssvarende. Jeg har prøvet at give nyt liv til et bind af Salmonsens Konversationsleksikon, som det ses af billederne.

State of Fear

State of Fear af Michael Crichton. Udg. 2004 På dansk Frygtens ansigt.
Jeg har en del forfattere, hvis bøger jeg altid læser, når jeg får fat i dem. Blandt dem er Michael Crichton. Han plejer at skrive underholdende og spændende bøger med et strejf af videnskabelige kendsgerninger. I denne bog er det den globale opvarmning det drejer sig om. 


En rigmand, George Morton, er velgører og yder betragtelige summer til en miljøorganisation NERF. En dag forsvinder Morton. Man finder hans Ferrari forulykket ved havet og alle formoder, at Morton er dræbt og hans lig ført bort af havstrømmen. Bogens hovedperson er Mortons unge advokat, Evans, som har kontakten til NERF. Sammen med Mortons personlige sekretær Sarah, bliver Evans kontaktet af den mystiske Kenner og hans lige så mystiske makker, Sanjong. Kenner og Sanjong afslører, at miljøorganisationen NERF i virkeligheden er miljøterrorister som med alle midler vil manipulere verden til at tro på den globale opvarmning. NERF har planlagt tre terroraktioner i forbindelse med en konference om den globale opvarmning for ligesom at understrege hvor galt det står til med klimaet. Ved hjælp af oplysninger som Morton er kommet i besiddelse af, drager de fire, Evans, Sarah, Kenner og Sanjong ud i verden for at forhindre terroraktionerne. Først til Antarktis, så til en nationalpark i USA og til sidst til en fjern stillehavsø hvor det i sidste øjeblik  lykkes at forhindre skabelsen af en kæmpe tsunami, som skulle have ramt Californien. 


Fortællingen virker noget utroværdig. Jeg tror gerne at der findes fanatiske miljøorganisationer, som næsten vil gøre hvad som helst for at få deres budskab igennem. Derimod virker det efter min mening noget usandsynligt at en jurist og en sekretær, smider alt hvad de har i hænderne og flyver til Sydpolen. Gennemgår ekstrem kulde og bliver slået halvt ihjel, fortsætter til en nationalpark, hvor de bliver skudt på, er tæt på at blive slået ihjel da deres bil bliver grebet af en syndflod og nær ryger ud over et vandfald, for til sidst at tage til en fjern stillehavsø, hvor de indfødte gør oprør og er vendt tilbage til tidligere tiders kannibalisme, hvor de efter at have undsluppet kannibalerne er meget tæt på at blive slået ihjel at en tsunami. Alt dette fordi Kenner fortæller at Morton har efterladt en liste med nogle tal som kan være koordinater for mulige terrormål. Det ville da være mere naturligt at Kenner, som tydeligvis er myndighedsperson med en kæmpemæssig organisation i ryggen, fik fat i antiterrorkorpset, til at stoppe miljøterroristerne...


Michael Crichtons intention er da heller ikke kun at fortælle en god historie, men at overbevise Evans (og læserne!) om at den globale opvarmning er videnskablig fejltolkning. Bogen igennem er der statistikker, fakta og dokumentation for at miljøorganisationer, videnskabsmænd og medier i skøn forening har vedtaget en videnskablig sandhed som der ikke er belæg for. For eksempel oplyses at 90 % af verdens is findes på Antarktis, som ikke er blevet varmere. CO2-indholdet i atmosfæren udgør en meget lille procentdel og i de år hvor indholdet af CO2 steg mest, fra 1940 til 1970, faldt gennemsnitstemperaturen. Desuden er temperaturmålingerne behæftet med fejl. Mange målestationer ligger i byområder, som i sig selv forårsager temperaturstigninger på grund af øget bebyggelse. Da målingerne startede, var der ingen eller meget lidt bebyggelse. Bogen slutter med en efterskrift hvor Michael Crichton slutter: Alle har en agenda, undtagen mig. 
Som appendix til bogen er der et kapitel om hvorfor politiseret videnskab er farligt. Heri gennemgåes teorien om eugenik, racehygiejne. Det var en forskning som havde stor udbredelse og anerkendelse i første del at det 20ende århundrede og blev støttet af førende videnskabsmænd og politikere i hele den vestlige verden. Det var ikke et specielt tysk fænomen, men tyskerne fik sat det i så effektivt system, at ingen ville beskæftige sig med det efter afslutningen af anden verdenskrig.

Ung må Verden endnu være

Ung må Verden endnu være af Nordahl Grieg (udg. 1938)

Jeg vil starte med at skrive at jeg godt kan lide bogen. Grieg har en frisk fortællestil og bogen giver et interessant indblik i hvordan stemningen var i midten af 30erne i Moskva og Spanien. 

Grieg vil gerne fortælle en masse, og det gør han, men der er ikke nogen sammenhængende handling i bogen.

Der er tre gennemgående personer i romanen: En ung engelsk historiker, som er i Moskva for at skrive en bog, om en englænder, der havde været i Moskva i det sekstende århundrede. De andre to er en amerikansk journalist og hans kone.

Med dem som en slags omdrejningspunkt bliver der fortalt en masse små historier. Først i Moskva, hvor der er politiske intriger. Glødende kommunister, som er parate til at angive kammerater, der udtrykker den mindste smule tvivl eller uenighed med partitoppen. Som er i stand til uden tøven at ændre standpunkt 180 grader, hvis partitoppen ændrer politik.

Massevis af partimedlemmer og andre bliver mistænkt for at være kontrarevolutionære, bliver arresteret og gennemgår skueprocesser, som tit ender med henrettelse ved skydning.
Bogens anden del er efter min mening ikke så interessant. Den amerikanske journalist er alene i Spanien for at beskrive borgerkrigen fra den ”demokratiske” side. Hans kone bor i Paris med deres børn. Gennem nogle skandinaviske kommunistiske frivillige, fortælles om de mange udenlandske frivillige der kæmpede i Spanien mod fascisterne og deres hjælpere, Tyskland og Italien. Bogens anden del følger også den unge engelske historiker, som i al hast forlod Moskva efter at have haft en affære med en glødende kommunistisk kvinde.
Der er mange andre afstikkere i bogen, som det vil være for omfattende at komme ind på her.