Vort mismods vinter

Vort mismods vinter, af John Steinbeck.

Ethan Hawley er ansat i en i en gammel købmandsforretning som har været i familiens eje. Nu ejes forretningen af en italiensk indvandrer som har arbejdet sig op fra gadehandler og i øvrigt er kommet illegalt til USA. Han bor i en mindre havneby, hvor udviklingen er gået lidt istå, sammen med sin kone og deres to børn.

Det ærgre Ethan, at han ikke ejer forretningen og at familien ikke længere er så rig og magtfuld som førhen. Der var engang hvor forfædrene ejede egne skibe og hele gader i byen. Han mistænker byens andre magtfulde mænd for at have lokket hans far ud i nogle risikable investeringer mens han selv kæmpede på europas slagmarker.

Imens passer Ethan butikken godt. Han er arbejdsom, hæderlig og vellidt af kunderne. Den italienske ejer  Mr. Marullo, kalder ham “lille ven” og “en god dreng” men er lidt skeptisk over at nogen kan være så hæderlig og ærlig.

Men Ethan arbejder på en plan, der kan genskabe familiens rigdom og status. I krigen har han lært at han kan handle samvittighedsløst og brutalt på kommando. Hvis han, for en kort periode kan være lige så hensynsløs og kriminel som resten af byens magtfulde mænd, vil han kunne gøre familien rig igen. Derefter vil han selvfølgelig igen være hæderlig og respektabel. Ifølge Ethan er al rigdom grundlagt på kriminel og hensynsløst udbytning. Byens og Ethans families rigdom er grundlagt ved kapervirksomhed.

Ethan planlægger at røve banken så han kan få noget startkapital. Arbejdsgiveren Marullo, stikker han til myndighederne, så han bliver tvunget til at forlade landet, og forhåbentlig sælge butikken billigt.

En barndomskammerat, der også er søn af en af de gamle velhavende familier i byen, men nu kun ejer familiens forfaldende landsted og er dybt alkoholiseret, låner han 1000 dollars til et afvænningsophold på en klinik. De ved dog begge at at pengene vil blive brugt til at købe kassevis whiskey for, og at det vil være det afgørende puf så vennen dør af druk. Barndomsvennen testamentere familiens landsted til Ethan som tak. Det er et værdifuldt jordstykke, det eneste sted hvor byen kan få anlagt en flyveplads og de magtfulde mænd i byen har længe været ude efter ejendommen.

Bankrøveriet bliver forpurret i sidste øjeblik, da en agent fra FBI træder ind i butikken. FBI har arresteret Marullo og Marullo har overtalt FBI agenten til at overbringe et dokument, hvori Marullo forærer butikken til Ethan, ved at fortælle agenten at han aldrig har mødt et bedre og mere hæderligt menneske, end Ethan.

Ethan ser sig selv som et godt og hæderligt menneske. tilfreds med den tilværelse han har. Det er konen og børnenes forventninger om velstand og status, der gør at han er nødt til. i hvert fald for en tid, at handle lige så skruppelløst og uhæderligt som resten af byens rige mænd.

Bogen slutter uklart. Ethan er på vej i havet for krysteragtigt at begå selvmord, og slippe for at stå til regnskab for sine uhæderlige handlinger og overlade skammen til familien, men på vej i vandet opdager han en talisman som datteren har puttet i hans lomme og måske kommer han på bedre tanker.

Du skal elske din næste

Du skal elske din næste af Erich Maria Remarque
Ludwig Kern, en ung tysk student af halv jødisk afstamning, (som man gik meget op i dengang midt i 1930erne), bliver sammen med Joseph Steiner og mange andre tyske flygtninge arresteret midt om natten af østrigsk politi på deres pensionat i Wien.
Det er første gang Kern bliver taget og han bliver hjulpet af Steiner og andre som har prøvet det mange gange før. Straffen til Kern for ulovlig indrejse i Østrig er 14 dages fængsel og udvisning til Tjekkoslovakiet. Det bliver starten på mange ture over grænsen. Først mellem Tjekkoslovakiet og Østrig, siden mellem Østrig og Sweits og tilsidst mellem Sweits og Frankrig. Alle steder er flygtningene uønskede.

I Prag møder Kern, Ruth, som ligeledes på grund af sin jødiske afstamning har måttet forlade Tyskland og sit studie, og de bliver forelskede. Hun er dog lidt bedre stillet, da hun har et tysk pas som ikke er udløbet endnu. Så hun kan rejse legalt til Østrig, men derfra må de fortsætte den illegale tur sammen.
Steiner klarer den illegale tilværelse godt. Han lærer bl.a. at spille kort af en falskspiller. På den måde skaffer han penge til et falsk pas, ved at snyde nogle korthajer.
Mange steder møder flygtningene gode mennesker blandt politi, toldere, dommere, læger og også almindelige mennesker som hjælper dem på vej, men der er også farlige bekendtskaber endog blandt egen som bestjæler og bedrager dem.

Da Ruth og Kern omsider når til Paris, får de en lidt lettere tilværelse. Her er jagten på de illegale flygtninge ikke så intens, men tilsidst bliver Kern alligevel taget, sat i fængsel nogle måneder og dømt til udvisning.
Steiner får i Paris at vide at hans kone, som stadig er i Tyskland, er alvorlig syg og kun har kort tid tilbage at leve i.  Det får ham til straks tage tilbage til Tyskland for at se sin kone en sidste gang, selvom at det vil være yderst farligt. Han er flygtet fra en koncentrationslejer hvor han var indsat for sin politiske virksomhed.
Steiner når frem til hospitalet i tide til at tage afsked med sin kone, men en sygeplejerske underetter myndighederne om at han er dukket op og han bliver arresteret. Da han bliver ført bort fra hospitalet lykkedes det han at overmande gestapomanden og styrte dem begge ud af et vindue og i døden.
Da nyheden om Steiners død når Paris, sørger nogle af de øvrige flygtninge for at Ruth og Kern får plads på et skib til Mexico for Steiners efterladte opsparing. Mexico har indvilliget i at aftage nogle hundrede af Frankrigs flygtninge på betingelse af at de selv betaler for skibsoverfarten.

Det er en barsk bog, som beskriver de umenneskelige forhold for flygtningene i Europa før anden verdenskrig. Mange af flygtningene bukker under, giver op og begår selvmord eller bliver slidt ned og dør af sygdom undervejs.
Forholdene for flygtninge er da heldigvis blevet meget forbedrede i dag, ihvertfald i Europa. Der er dog stadig alt for mange som må flygte fra krige og elendighed og der er ikke noget som tyder på at det bliver ændret foreløbeligt desværre.

Som en ekstra gevinst, fandt jeg et af de flotteste bogmærker i bogen, som jeg har set. Det er fra en boghandel i Svendborg.

Sandheden om Moskva

Sandheden om Moskva af Joseph Douillet
Bogen udkom på dansk i 1930 og er skrevet som en advarsel til de vesteuropæiske landes regeringer mod Sovjetrusland.
Forfatteren var tidligere belgisk konsul Rusland og havde boet i over tredive år i Rusland heraf 9 år under sovjetregimet. I 1926 slap han ud af Rusland efter at have været fængslet nogle måneder.
Som medlem af Nansen kommisionen var Joseph Douillet befuldmægtiget for Sydøstrusland og med sit kendskab til russisk sprog og kultur havde han en god kontakt til de almindelige russere.
Det er jo helt klart af Joseph Douillet ikke noget tilovers for det kommunistiske regime, han fortæller gennem bogen om utallige overgreb, vilkårlige fængslinger, mishandling og henrettelser. For at styrke troværdigheden af beretningerne, oplyser han flere om navngivende udlændinge eller russeres adresser, som er kommet til vesteuropa, der kan bekræfte hans fortælling.
Der kom en del udenlandske delegationer til Rusland for at undersøge forholdene og Joseph Douillet kan fortælle hvordan der bliver passet godt på at de kun får de fabrikker, landbrug og fængsler m.m. at se hvor forholdene er i orden. Eller rene skuespil hvor udvalgte kommunistiske arbejdere stiller op viser hvor godt det går.
Som det er bekendt var planen at kommunismen skulle udbredes til hele verden, og dertil var oprettet organisationen "Komitern" officielt uden forbindelse til Sovjet, men i realiteten styret og med massiv økonomisk støtte fra Sovjetrusland. Joseph Douillet beretter om at der endda er en særlig skat til "Komitern" og Verdensrevolutionen som opkræves med stor nidkærhed blandt russerne.
Så beretningen er farvet, men mange senere fortællinger har berettet om det samme rædselsregime, igangsat af Lenin og dygtigt vidreført af Stalin.