Mennesker og bøger er titlen på en bog udgivet af antikvarboghandlerforeningen i anledning af foreningens 25 års jubilæum 1945. 46 skribenter om bogens betydning i vor tilværelse er undertitlen, og det er der kommet omkring 50 meget forskellige bidrag ud af. Nogle ganske interesante og sjove, andre højtravende og ligegyldige. Af forfattere som mange nok stadig er bekendt med kan nævnes: Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Hans Kirk, Tove Ditlevsen, Thit Jensen og Jacob Paludan.
Man skal nok være mere end almindelig interesseret i bøger og antikvarboghandel, for at finde bogen spændende, men man får et godt indtryk af bogens betydning gennem tiden.
Jeg har scannet Thit Jensens bidrag, som jeg synes har en god point. Det jo er ganske rart at tænke på at det vigtigste ved en bog er indholdet og ikke formen. Som udviklingen går, er den papirbaserede bog ved at være fortid. Det er svært at sige hvor hurtigt det går, men jeg tvivler på at der bliver udgiver bøger på papir om 20-25 år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar