Og verden skælvede

Og verden skælvede, af Ayn Rand.

Det er en halvgammel bog fra 1957, som Saxo Bank har genudgivet på dansk, og som banken fremsender til dem som måtte være intereseret, ganske kvit og frit

.

Handlingen foregår en tid, hvor socialismen har overtaget det meste af verden. I USA, hvor romanen foregår, er de sidste kapitalister ved at opgive.

De fleste industri- og forretningsmænd har tilsluttet sig systemets tilskuds- og fordelingsprogrammer, oprettet karteller  og brancheforeninger for at opnå fordele, for netop deres virksomhen eller brance. Det hele selvfølgelig styret af burokrater og pampere, der dygtigt sikrer sig selv, en stor del af kagen.

Blandt de frihedselskende kapitalister er Hank Readen, en mand der har arbejdet sig op fra bunden og skabt et stort stålværk. Readen har opfundet en ny metallegering som er meget stærkere og billigere end konkurrenternes.

En anden er Dagny Taggart. Barnebarn af Nathan Taggart, pioner indenfor jernbanebygning og grundlægger af Taggart Transcontinental, et stort jernbaneselskab. Dagny Taggart er underdirektør i den afdeling af jernbaneselskabet, som står for driften og sikrer at togene kører til tiden. Henden bror James Taggart, er koncerndirektør i firmaet og er en person med en temmelig anløben moral. I modsætning til Dagny som er arbejdsom og ordholdende.

En tredje er John Galt. En mystisk person, hvis navn bliver nævnt, når nogen stiller spørgsmål om, hvad det er der foregår og hvorfor det hele går skævt.

Et af bogens budskaber er at mennesket, det enkelte individ, har pligt til at være egoistisk. Kun tænke på egne interesser. Det er nærmest umoralsk at beskæftige sig med andre hvis de ikke kan tilfredsstille et behov hos én selv. Det bliver blandt andet udtrykt gennem en besynderlig kærlighedsaffære mellem Hank Readen og Dagny Taggert. Hank Readen er gift med en kvinde som han ikke elsker og som heller ikke elsker ham. Ægteskabet er bare noget som giver en social status. Hank Readen er stort set kun interesseret i at drive sin virksomhed. Det er slående at familiemæssige relationer ikke betyder noget for Dagny Taggert eller Hank Readen, og gennem hele bogens næsten 1200 sider er et fænomen som "børn" kun nævnt en enkelt gang!

Den indtægt som et menneske skaber gennem arbejde og tænkning, skal individet have fuld ejendomsret over. Skat til samfundet kan kun betales frivilligt. Den værdi som skabes er ikke samfundets, men det enkelte individs fortjeneste. Det er et andet budskab i bogen, som gentages igen og igen. 

Myndighedspersoner omtales som gangstere og banditter, og der er jo klart at sådanne betaler man jo ikke frivilligt, det er kun under tvang. Det er da også ganske forfærdenlig som landet administreres. Det kan bedst beskrives som den allerværste sydamerikanske bananrepublik gange 10. Ingen retssikkerhed, administrationen helt tilfældig og uretfærdig.

Ideen om at det enkelte menneske selv er herre over egen succes og fortjenester, lyder jo umiddelbar rigtig. Det er jo først og fremmest egen indsats som skaber den.

Men at samfundet slet ikke skulle have del deri, er jo ligeså indlysende forkert.

Forestiller man sig den gode Hank Readen, født i et slumkvarter i Indien. Skolegangen blev minimal, gennem barndommen måtte Hank bruge det meste af tiden på at skaffe mad til sig selv og familien. Som femtenårig lykkedes det den arbejdsomme og stræbsomme Hank at skaffe sig arbejde i det lokale stenbrud, den eneste arbejdsplads i området. Gennem flid og hårdt arbejde lykkedes det Hank at spare en mindre formue sammen. Som femogtyveårig kunne han rejse væk fra slummen og komme til at erhverve sig lærdom. Allerede da Hank er først i trediverne er han uddannet ingeniør, og fremtiden tegner lyst. Desværre er fortiden i stenbruddet ved at indhente Hank, Gennem de mange års arbejde i fint slibestøv uden nogen form for sikkerhedsudstyr, har han fået lungerne ødelagt. Landets sundhedsvæsen er noget mangeltfuldt, for en som Hank der ikke har haft råd til at tegne en sygesikring. Efter en lang og smertefuld sygdomsperiode, dør Hank som otteogtrediveårig.

Forbandet upraktisk sted at lade sig føden, vil Rand sikkert mene. Men det kunne han jo bare have ladet være med.

John Gail, den mystiske person som først viser sig i den sidste del af bogen, har oprettet et anarkistisk fristed i en afsidesliggende dal i Rocky Mountains. Han overtaler virksomhedsejere, som er fustrerede og trætte af det socialistiske regimente, til at opgive deres virksomheder og rejse til dalen. Det skal hjælpe til med at fremtvinge socialiststatens sammenbrud, at fjerne de dygtigste ledere fra virksomhederne. Det sker da også planmæssigt, omend dræbende langsomt, gennem bogens knap 1200 sider.

Til sidst står hele landet i flammer. Folket brænder staten af i vildskab. Anarkisterne sidder forventningsfulde og venter på at udbrede friheden.

Det er en lang bog, for lang efter min mening. Der er for mange gentagelser af budskabet. Bogen vil giver en mareridtsagtig beskrivelse af en dysfunktionel socialstat, men det ender med at blive et mareridt at komme igennem bogen. Ingen af personerne er sympatiske, de mangler menneskelighed. Alle de socialistiske leder er groteske karikaturer, som er plat umulige og nærmest også arbejder på det hurtigst mulige sammenbrud.