Jeg har en del forfattere, hvis bøger jeg altid læser, når jeg får fat i dem. Blandt dem er Michael Crichton. Han plejer at skrive underholdende og spændende bøger med et strejf af videnskabelige kendsgerninger. I denne bog er det den globale opvarmning det drejer sig om.
En rigmand, George Morton, er velgører og yder betragtelige summer til en miljøorganisation NERF. En dag forsvinder Morton. Man finder hans Ferrari forulykket ved havet og alle formoder, at Morton er dræbt og hans lig ført bort af havstrømmen. Bogens hovedperson er Mortons unge advokat, Evans, som har kontakten til NERF. Sammen med Mortons personlige sekretær Sarah, bliver Evans kontaktet af den mystiske Kenner og hans lige så mystiske makker, Sanjong. Kenner og Sanjong afslører, at miljøorganisationen NERF i virkeligheden er miljøterrorister som med alle midler vil manipulere verden til at tro på den globale opvarmning. NERF har planlagt tre terroraktioner i forbindelse med en konference om den globale opvarmning for ligesom at understrege hvor galt det står til med klimaet. Ved hjælp af oplysninger som Morton er kommet i besiddelse af, drager de fire, Evans, Sarah, Kenner og Sanjong ud i verden for at forhindre terroraktionerne. Først til Antarktis, så til en nationalpark i USA og til sidst til en fjern stillehavsø hvor det i sidste øjeblik lykkes at forhindre skabelsen af en kæmpe tsunami, som skulle have ramt Californien.
Fortællingen virker noget utroværdig. Jeg tror gerne at der findes fanatiske miljøorganisationer, som næsten vil gøre hvad som helst for at få deres budskab igennem. Derimod virker det efter min mening noget usandsynligt at en jurist og en sekretær, smider alt hvad de har i hænderne og flyver til Sydpolen. Gennemgår ekstrem kulde og bliver slået halvt ihjel, fortsætter til en nationalpark, hvor de bliver skudt på, er tæt på at blive slået ihjel da deres bil bliver grebet af en syndflod og nær ryger ud over et vandfald, for til sidst at tage til en fjern stillehavsø, hvor de indfødte gør oprør og er vendt tilbage til tidligere tiders kannibalisme, hvor de efter at have undsluppet kannibalerne er meget tæt på at blive slået ihjel at en tsunami. Alt dette fordi Kenner fortæller at Morton har efterladt en liste med nogle tal som kan være koordinater for mulige terrormål. Det ville da være mere naturligt at Kenner, som tydeligvis er myndighedsperson med en kæmpemæssig organisation i ryggen, fik fat i antiterrorkorpset, til at stoppe miljøterroristerne...
Michael Crichtons intention er da heller ikke kun at fortælle en god historie, men at overbevise Evans (og læserne!) om at den globale opvarmning er videnskablig fejltolkning. Bogen igennem er der statistikker, fakta og dokumentation for at miljøorganisationer, videnskabsmænd og medier i skøn forening har vedtaget en videnskablig sandhed som der ikke er belæg for. For eksempel oplyses at 90 % af verdens is findes på Antarktis, som ikke er blevet varmere. CO2-indholdet i atmosfæren udgør en meget lille procentdel og i de år hvor indholdet af CO2 steg mest, fra 1940 til 1970, faldt gennemsnitstemperaturen. Desuden er temperaturmålingerne behæftet med fejl. Mange målestationer ligger i byområder, som i sig selv forårsager temperaturstigninger på grund af øget bebyggelse. Da målingerne startede, var der ingen eller meget lidt bebyggelse. Bogen slutter med en efterskrift hvor Michael Crichton slutter: Alle har en agenda, undtagen mig.
Som appendix til bogen er der et kapitel om hvorfor politiseret videnskab er farligt. Heri gennemgåes teorien om eugenik, racehygiejne. Det var en forskning som havde stor udbredelse og anerkendelse i første del at det 20ende århundrede og blev støttet af førende videnskabsmænd og politikere i hele den vestlige verden. Det var ikke et specielt tysk fænomen, men tyskerne fik sat det i så effektivt system, at ingen ville beskæftige sig med det efter afslutningen af anden verdenskrig.
Jeg har ikke læst denne af Crichton, må jeg indrømme. Men min oplevelse af hans bøger er, at de er blevet mere og mere skabelonagtige, og hans "videnskab" er blevet mere og mere prædikende. Sørgeligt, for han har ellers formået at skrive nogle spændende bøger.
SvarSlet