Tre romaner om anden verdenskrig

I dette mit første blogindlæg vil jeg omtale tre anden verdenskrigs romaner og komme med to anbefalinger og en advarsel.

Af militær nødvendighed af Gwyn Griffin. En gammel fransk fragtdamper, med blandet allieret besætning, bliver sænket af en tysk ubåd. Efterfølgende bliver vragresterne samt redningsfartøjer beskudt med maskingevær og forsøgt ødelagt med håndgranater og vædring. Denne handling forringer selvsagt overlevelseschancerne for det dusin skibsbrudne som befinder sig i vandet og allerede har søgt tilflugt på vragresterne, en del bliver dræbt eller såret ved angrebet.

Den Tyske ubådskaptajn begrunder denne grusomme og uhyrlige handling med militær nødvendighed. For at undgå at allierede fly, som patruljere tæt i området, opdager sænkningen, er det nødvendigt af sprede og ødelægge vragresterne. Hvis de allierede fly opdager at der har været en tysk ubåd i området, vil det næsten helt sikkert medføre at ubåden bliver opdaget og sænket.

Trods beskydningen overlever en god håndfuld sømænd, om end flere er hårdt sårede, kun to er næsten uskadte, og får sig reddet ombord i en af redningsbådene som stadig kan flyde. Fortællingen følger sideløbende ubåden og redningsbåden. Ombord på redningsbåden dør sømændene en efter en indtil der til sidst kun er en enkelt tilbage, som efter 33 dage bliver reddet af et argentinsk skib. Ubådens togt fortsætter rundt om Afrika indtil den bliver opdaget og slemt beskadiget må overgive sig.

Forfatteren beskriver bogen igennem de tyske søfolk og officere som ganske almindelige og sympatiske. Kaptajnen havde ikke andet valg end at ødelægge vragresterne hvis han ville redde sit fartøj og fortsætte togtet. At det medførte at han måtte skyde på forsvarsløse skibsbrudne, var kun beklageligt. Det skinner klart igennem under beretningen om retsagen og dommen at forfatteren finder afgørenlsen uretfærdig og forkert.

Jeg ved ikke om bogen beskriver en virkelig hændelse, det bliver ikke oplyst. Jeg er ikke i tvivl om af tiltalen og dommen for krigsforbrydelser er rigtig og retfærdig. Det kan aldrig være rigtigt at angribe forsvarsløse skibsbrudne og ødelægge redningsbåde og dermed fratage dem enhver mulighed for overlevelse. At det forringer ubådens chancer for at komme vidre på togtet er ingen gyldig undskyldning, den har stadig sin chance for at klare sig. Skulle det gælde, ville det svare til at man på landjorden ikke tog krigsfanger, fordi det ville forsinke eller ødelægge fremrykningen.

Bogen er velskrevet og spændende, men til sidst i bogen blev jeg noget irriteret over atter at få fortalt hvor uskyldige de to tyske officerer var og hvor uretfærdigt sagen var. Men en bog jeg vil anbefale at læse.

Kridtstregen af Erik Aalbæk Jensen. Nytårsnat 1944/45 flygter to Frikorpsdanmarkfolk fra deres kasserne på Sjælland. Det er to veteraner som har kæmpet på østfronten og været med fra starten af frikorpset og været med på tilbagetoger fra Sovjetunionen. Nu er de krigstrætte og har indset at krigen ikke kan vindes af tyskerne. De flygter mod Vendsyssel, som er deres hjemegn. Det er en vanskelig og farefuld færd men der er mange som gerne hjælper dem om end de tror at de er modstandsfolk på flugt. Et stykke af vejen bliver de endda hjulpet at nogle modstandsfolk og det viser sig at være skæbnesvangert. Bogen er hverken fordømmende eller undskyldende. Det er to unge mænd som er opvokset i et nazistisk miljø, med nazistisk familie og naboer. Det har valgt deres vej med åbne øjne og troet på at de kæmpede mod bolsjevikkerne og at den danske regering havde opfordret dertil. Det er en spændende og tankevækkende bog som jeg stærkt kan anbefale.

Punkt 22 af Joseph Heller. Det er meget sjældent at jeg ikke læser en bog færdig, men med denne stoppede jeg ved side 70. ”Handlingen” foregår vistnok på en amerikansk luftbases infirmeri i Italien. Bogen er vist satirisk, men så absurd overdrevet at hvis bare en flig var sandhed, ville Aksemagterne have vundet krigen. Den vil jeg godt advare imod.