Ung må Verden endnu være

Ung må Verden endnu være af Nordahl Grieg (udg. 1938)

Jeg vil starte med at skrive at jeg godt kan lide bogen. Grieg har en frisk fortællestil og bogen giver et interessant indblik i hvordan stemningen var i midten af 30erne i Moskva og Spanien. 

Grieg vil gerne fortælle en masse, og det gør han, men der er ikke nogen sammenhængende handling i bogen.

Der er tre gennemgående personer i romanen: En ung engelsk historiker, som er i Moskva for at skrive en bog, om en englænder, der havde været i Moskva i det sekstende århundrede. De andre to er en amerikansk journalist og hans kone.

Med dem som en slags omdrejningspunkt bliver der fortalt en masse små historier. Først i Moskva, hvor der er politiske intriger. Glødende kommunister, som er parate til at angive kammerater, der udtrykker den mindste smule tvivl eller uenighed med partitoppen. Som er i stand til uden tøven at ændre standpunkt 180 grader, hvis partitoppen ændrer politik.

Massevis af partimedlemmer og andre bliver mistænkt for at være kontrarevolutionære, bliver arresteret og gennemgår skueprocesser, som tit ender med henrettelse ved skydning.
Bogens anden del er efter min mening ikke så interessant. Den amerikanske journalist er alene i Spanien for at beskrive borgerkrigen fra den ”demokratiske” side. Hans kone bor i Paris med deres børn. Gennem nogle skandinaviske kommunistiske frivillige, fortælles om de mange udenlandske frivillige der kæmpede i Spanien mod fascisterne og deres hjælpere, Tyskland og Italien. Bogens anden del følger også den unge engelske historiker, som i al hast forlod Moskva efter at have haft en affære med en glødende kommunistisk kvinde.
Der er mange andre afstikkere i bogen, som det vil være for omfattende at komme ind på her.