fredag den 7. december 2012

Exlibris

Nogle gange kan man være så heldig at finde et exlibris - bogejermærke - indsat på indersiden af et bogbind. Selvom at det sjældent bruges i dag. Exlibriset kendes fra omkring år 1500 og efter at have været gået lidt i glemmebogen blev det atter udbredt sidst i det nittende århundrede og der kom også samlere af exlibris. I Danmark blev starten til Dansk Exlibris Selskab stiftet i 1941. Mange exlibris er små kunstværker fremstillet af anerkendte kunstnere og bogillustratorer. Jeg har fundet nogle stykker i antikvariates bogbeholdning som kan ses her:

 

I Frederikshavn findes en af verdens største samlinger af exlibris på Frederikshavns Kunstmuseum & Exlibrissamling. Her er omkring 500.000 stk. og ca. 6.000 stk kan ses online på http://art-exlibris.net/

lørdag den 16. juni 2012

Nye bøger - nye glæder. Bogmærker 3

Fra min kasse med bogmærker fundet i bøger som har været igennem antikvariatet, har jeg udvalgt et par gamle boghandlerreklamer. Den første er udgivet af Dansk Bogtjeneste, Boghandlernes Fællespropaganda i efteråret 1957. Den indeholder en liste på 337 skønlitterære bogtitler og nogle gode slogans, foreksempel; "Børn og bøger hører sammen" og "Det blir et læseår i år". Det første er jeg nu ikke rigtig tryg ved, jeg bliver altid lidt nervøs hvis der kommer børn ind i bogstalden.
Den næste er et lille hefte fra Politikens Forlag, med "100 populære håndbøger & 17 kort" udgivet 1955-56.
På sidste billede er et lånekort fra Svendborg by og amts bibliotek, udstedt til Hr. Skoleelev Kurt Rasmussen. Kortet er stemplet 1962-1963-1964 og er ikke særlig slidt, så Hr. Rasmussen har vist ikke været nogen flittig låner.
Næste er et traditionelt bogmærke, med en forfatter biografi. Det er en type bogmærker som Lademann fremstillede til deres serier af klassiske fortællinger. Denne er i serien Humor fra hele verden. Når jeg finder bogmærkerne i bogen hvor de hører til oprindeligt, så får de selvfølgelig lov til at blive liggende.
Det sidste bogmærke er helt nyt. Det er udgivet af PAF. Provinsantikvarboghandlerforeningen, i anledningen af Antikvarisk Bogfest 2012 og følger i med alle bogpakker fra Skrold Antikvariat så længe lager haves. Og selvfølgelig også fra mine kollegaer vil jeg tro. Bogmærket giver 50% rabat på entréen til Bogfesten (Som kun koster 20 kr).




lørdag den 12. maj 2012

Mennesker og bøger

Mennesker og bøger er titlen på en bog udgivet af antikvarboghandlerforeningen i anledning af foreningens 25 års jubilæum 1945. 46 skribenter om bogens betydning i vor tilværelse er undertitlen, og det er der kommet omkring 50 meget forskellige bidrag ud af. Nogle ganske interesante og sjove, andre højtravende og ligegyldige. Af forfattere som mange nok stadig er bekendt med kan nævnes: Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Hans Kirk, Tove Ditlevsen, Thit Jensen og Jacob Paludan.
Man skal nok være mere end almindelig interesseret i bøger og antikvarboghandel, for at finde bogen spændende, men man får et godt indtryk af bogens betydning gennem tiden.
Jeg har scannet Thit Jensens bidrag, som jeg synes har en god point. Det jo er ganske rart at tænke på at det vigtigste ved en bog er indholdet og ikke formen. Som udviklingen går, er den papirbaserede bog ved at være fortid. Det er svært at sige hvor hurtigt det går, men jeg tvivler på at der bliver udgiver bøger på papir om 20-25 år.



fredag den 30. marts 2012

Et kongeligt bogmærke

Jeg kan desværre ikke huske i hvilken bog dette kort med påtrykt kongeligt monogram er fundet.
Så vidt jeg har kunnet finde ud af drejer det sig om Dronning Alexandrine's monogram. Hustru til Christian X.
Jeg har svært ved at læse skriften, men det er vist dateret Sorgenfri 11/6 1915, så det er snart 100 år gammelt. Hvis der er nogen som har et bud på hvad der ellers står på kortet, så skriv det gerne i kommentarfeltet.


fredag den 23. marts 2012

Bogen der dræbte

Bogen der Dræbte af B. J. Farmer
Overbetjent Wigan er en godmodig panserbasse som hører til Sun distriktets politivagt. Han har lidt svært ved at finde en fritidsinteresse som passer ham. En dag hjælper han en noget beruset ældre herre hjem. Det viser sig at være en antikvarboghandler som har været ude og fejre et godt bogfund. Keats egen udgave af digtet Endymion, med indskrift: Fra forfatteren til forfatteren, John Keats, 1818.
Antikvarboghandleren Michael Fisk, er meget taknemmelig for at være blevet hjulpet hjem og invitere Wigan med ind til en kop te så han kan se bogen og resten af hans bogsamling. Michael Fisk forklarer Wigan om branchen, han er hvad der kaldes en bogflytter. Han traver rundt gennem byen og besøger de etablerede antikvariater og marskandisere og finder værdifulde bøger som han så sælger til samlere eller andre antikvariater. Det er en hård branche hvor nogle af antikvarboghandlerne og bogsamlerne ikke skyr nogen midler for at skaffe sig værdifulde bøger. Wigan bliver så optaget bøgernes verden at han beslutter sig for at blive bogsamler, og med hjælp og vejledning fra Fisk går han i gang med at søge efter værdifulde bøger.

En skønne dag bliver Michael Fisk fundet myrdet med en kniv i brystet. Da politiledelsen erfarer at Wigan kender noget til antikvarboghandler branchen, bliver han forflyttet fra sin tjeneste for at hjælpe en kriminalassistent med at fortage undersøgelser i miljøet. Man er klar over at der mangler et par værdifulde bøger fra Fisks samling. Meget hurtig peger efterforskningen på en anden bogflytter, som bliver arresteret, stillet for retten og dømt til døden ved hængning.
Wigan er dog temmelig sikker på at den dømte er uskyldig, og sammen med en tredie bogflytter fortsætter han efterforskningen for at finde den rigtige morder. Det bliver en spændende rundtur blandt originaler og skruppelløse boghandlere og samlere.

lørdag den 17. marts 2012

Lykønsknings Ode

Livets afvexlende Fryd betragtet i en Lykønsknings Ode. Denne er ikke en som jeg har fundet i en gammel bog, men blandt en stak gamle aviser, den har sikkert været gemt i en bog på et tidspunkt.
Anledningen til lykønsknings oden var brylluppet mellem Velædle og Velbyrdige herr Kammerassessor Johan Christian Magnus Weise og Bruden Velædle og Dydzirede Jomfru Susanna Margaretha Reusch. den 16 september 1775.


Omslaget er dekoreret med et rødt mønster på samme slags papir som teksten er trykt på. Dekorationen er udført som klister marmorering. Den røde farve er rørt op i klister og derefter smurt på papiret. Mønsteret er udført ved at duppe med forskellige svampe, stofstykker eller andet. Tilslut har man trukket bølgelinjer diagonalt over papiret.

fredag den 9. marts 2012

Gotiske gysere

Gotiske gysere Udvalgt og oversat af Arne Christiansen
Bogen indeholder 7 noveller af meget forskelligt indhold og længede. Det er nogle gamle historier fra omkring år 1900, der er fundet frem og støvet af.
De fleste af historierne var i kategorien "Det var da en mærkelig historie, men ikke særlig uhyggelig" Som foreksempel en tot pels der bliver til en slange og forfølger en mand, eller et billede hvori der på et tidspunkt viser sig en mand /uhyre som bortfører et barn. En episode der angiveligt skulle have fundet sted for lang siden.

De to mest nervepirrende fortællinger er også de to længste på omkring 50 og 80 sider.
Den første Pilene handler om to unge mænd som er på en rejse i kano gennem Centraleuropa af floden Donau. I et øde område langs floden hvor de overnatter, møder de nogle meget gamle væsener som ikke er tilfreds med deres tilstedeværelse og derfor kræver et offer.
Den anden fortælling Hun lokker og hun drager, drejer sig om et hjemsøgt hus. En forfatter som er i gang med at skrive en bog, flytter ind i et gammelt hus som har stået tomt i mange år. Det viser sig hurtigt at han ikke kan arbejde i huset. Et eller andet påvirker ham. Han er godt klar over at det er huset, men han er indfanget og kan ikke løsrive sig. Hans veninde kan også mærke at hun er uvelkommen i huset, hun kommer tilskade et par gange, men det er måske bare uheld? Hun beslutter sig for ikke at ville være i huset og forfatteren som ellers er meget glad for veninden, vil egentlig også helst have at hun bliver væk. Veninden kommer tilbage til huset flere gange for at få forfatteren til at komme væk fra huset, men han isolere sig mere og mere.
Historien er godt fortalt og man kan godt komme i tvivl om der er forfatteren der er ramt af en sindsygdom eller om der er mere mellem himmel og jord....

lørdag den 18. februar 2012

Bogmærker II

Et af de bedste fund som jeg har gjort i gamle bøger er en første udgave at "Kjøbenhavnske Danske Post Tidender" der kom på gaden den 3. Januarii 1749 og som er det direkte ophav til Berlingske Tidende.
I 1748 overtog Bogtrykkeren Ernst Heinrich Berling privillegiet til at trykke "de Aviser, danske, tyske, franske og Lærde dertil hørende Notifikationer". Det blev begyndelsen til den første regelmæssige avisudgivelse i Danmark. Det første år udkom avisen to gange ugentlig. Det første nummer af avisen var på 8 sider og formatet er 11 x 18 cm.

Bogmærker af mere normalt tilsnit




torsdag den 16. februar 2012

Arvingerne

Arvingerne af Chris Larsgaard
Et lille lidt suspekt firma, arbejder med at opspore arvinger til rige dødsbo, hvor der ikke umiddelbart er arvinger. Firmaet, som ejes af de to partnere Alexandra Moreno og Nick Merchant, er ved hjælp af bestikkelse kommet på sporet af en kæmpe formue på 22 milioner dollars, hvor der ikke er nogen arvinger. Pengene tilhørte en gammel mand, som det viser sig har haft vidnebeskyttelse med hjælp fra FBI.
Formuen stammer fra Anden Verdenskrig og der er mange skruppelløse personer som også er ude efter pengene. Det bliver pludseligt meget hedt for de to arvingejægere, som får travlt med at finde ud af hvem der står bag og hvordan de redder livet. Det er en god gedin spændingsroman.
Bogen er udgivet i 2001 og er forfatterens debutbog. Forfatteren har selv arbejdet i som arvingejæger i otte år. På bogen smudsomslag står at han er i fuld gang med den næste bog, men den er ikke kommet endnu, så han har nok fået fat i en stor arv...

lørdag den 11. februar 2012

Bogmærker

Det er desværre ved at være uhyggeligt længe siden forrige indlæg her på bloggen.
Der er ikke fordi at jeg ikke har fået læst nogle bøger, det har jeg i massevis, men hvergang jeg har fået taget tilløb til at skrive lidt om det og skannet forsiden ind, har der været travlt med mere presserende opgaver, og så er jeg bare gået igang med at læse den næste bog. Her i det nye år har jeg læst 6 Agathe Christie krimier, og det er som regel altid god og afslappende underholdning.
Derudover har jeg ikke fået læst noget som er værd at skrive om, så jeg vil følge en opfordring fra Linse Daugaard Bogstavsamleren , om at lave et indlæg med diverse bogmærker som jeg har samlet sammen i tidens løb

Først en række udstandsede bogmærker fra forskellige boghandlere, jeg har ingen ide om hvor gamle de er, men telefon-nummerne er to-fire cifferede.

Herefter nogle reklamer fra forlag.


Flere reklamer for bøger.

Brev til Herr Statsminister N. Neergaard etc. etc. etc.


En tipskupon der er ældre end Linse Daugaards. Jeg er ret sikke på at jeg har en liggende fra 50erne, med den er i en anden kasse.



Endeligt mit eget Bogmærke. Finder du sådan et ved du at det kommer fra en bog, som har været i nærheden af en, som har købt bøger i Skrold Antikvariat

.